Software udvikling til DKR 75,- i timen, er det muligt?
- godt eller dårligt?
Læs denne artikel, og bedøm så selv!
Opskriften til billig software udvikling:
- Du finder en inder som har et modem, en telefonlinje og en computer med software som er recycled (eller rettere stjålet fordi der ikke er penge til at købe det med den lave lønning han får). Inderen er glad - han får USD 15 i timen.
- Du lover ham guld og grønne skove om fremtiden.,
- Han lover dig guld og grønne skove om fremtiden.
- Du lover din kunder guld og grønne skove om fremtiden, men undlader at fortælle at alt bliver lavet i Indien.
- Din kunder ved godt at det bliver lavet i Indien, og at der er en risiko, men de er ligeglad, for det er BILLIGT, og I er jo danske.
- Inderen begynder, og nu sker der følgende:
6.1 Det går godt: Inderen leverer det som er lovet, til tiden, og alle er glade.
6.2 Det går skidt, for inderen har pludselig:- Ingen strøm
- Landsbyen er oversvømmet
- Han har fået fast job
- Han fandt en som betaler USD 18 i timen og er nu ligeglad med dig
- Hans visa til USA blev udstedt, og han sidder nu i en 747 på vej til San Francisco
- Han kan ikke finde ud af det som skal laves, og svarer nu ikke på mails
- Der er familiefest/familieproblemer og han er nu rejst 3000 km for at komme hjem og være sammen med familien
- eller noget helt ottende...
Og så starter festen...
Problemerne
Som man kan se, er det ikke så svært at regne ud hvordan man skal gøre det. Problemet er bare at det er meget risikofyldt for både leverandøren og kunden. Man skal derfor passe utrolig meget på når man vælger sin leverandør, for at undgå at ende i 6.2.
Mindre firmaer ender ofte i store problemer når de forsøger sig med software huse eller konsulenter i fjern østen fordi de kun tænker på prisen og ofte ikke kan få det billigt nok. Når så de bliver tilbudt udvikling for US$ 15 per time af en i Danmark bosiddende "repræsentant", så hopper de på limpinden og begynder at kigge efter en ny yacht, for det her er jo så godt at jeg bliver millionær i morgen... Sådan er livet bare ikke.
Jeg har set flere eksempler på danske firmaer, normalt bestående af en eller to "kanonsælgere" som sælger softwareydelser til højre og venstre og i grunden kan det hele. De er som regel projektledere på alle projekterne, de sælger, går til netværksmøder, fører bogholderi, projekter, laver forkalkulationer, laver efterkalkulationer (nå, måske ikke lige det) osv. Produktionen bliver outsourced til såkaldte "førsteklasses"-firmaer i Indien, Pakistan, Ukraine eller lignende lavlønsland, alle valgt ud fra et meget seriøst kriterie: go'dav do, hvor billigt er dit software, do... Hvor gode betalingsbetingelser kan vi få (vi har lige lidt midlertidige likviditetsproblemer)?
Når leverandøren ikke leverer, starter festen og filmen knækker. Deres kunder må ofte starte forfra ved at henvende sig til andre virksomheder eller tage til Danmark og betale KR 1000 i timen oven i en lang forsinkelse på projektet.
Råd hvis du vil udvikle software uden for Danmark
- Virksomheden skal have en dansker ansat som sidder i det pågældende tredje-verdens-land.
- Virksomheden skal have verificerbare referencer på deres hjemmeside. Det skal være sådan at man kan ringe og få referencer verificeret uden at man er i dialog med dem. Et ordentligt firma som holder sit ord, er ikke bange for at du taler med nogle af deres kunder.
- Du og dine kollegaer skal være 110 % indstillet på at outsource.
- Du skal huske på at tingene kan blive for billige. Man får hvad man betaler for, og der er ofte ingen loyalitet for US$ 15,- i timen. Godt engelsk ordsprog: There Is No Such Thing As A Free Lunch.
- Man skal afholde sig fra at leje udviklere og selv stå for projektstyringen med mindre man er et mellemstort softwarefirma og har ressourcerne til det. Det er ofte meget bedre at betale sig fra projektledelsen.
- Der skal afholdes møder en til to gange per uge over f.eks. Skype hvor problemer og løsninger diskuteres.
- Budgetter skal afstemmes månedligt.
- Det er vigtigt at du ved hvad du vil have. Hvis du ændrer kurs midt i projektet, koster det ekstra, nøjagtigt som hvis du havde en udvikler siddende på dit kontor - Hin und her macht Taschen leer (godt tysk ordsprog).
- Man skal huske på at en udvikler fra Indien eller Pakistan er lige så intelligent som en udvikler fra Danmark - giv ham den respekt han fortjener.
- Behold din leverandør, lad være med at skifte med mindre det er absolut nødvendigt.
- Find ud af om din leverandør bruger freelancere til opgaverne. Hvad er der ved at outsource og så finde ud af virksomheden "outsourcer" til en freelanceudvikler i det pågældende land? (Når - og hvis - projektet bliver færdigt, så smutter freelancerne. Herefter når der skal laves ændringer, er der alle mulige problemer fordi ingen kender koden).
- Hvis betalingen skal forgå gennem Western Union, så løb skrigende væk - det er symbolikken ved Western Union jeg tænker på.
- Outsourcing er en livsstil, ikke et quick fix!
p.s. 1902 Software benytter ikke freelancer.






